Udarbejdelse af patentansøgninger

Hvis man ønsker at få en opfindelse beskyttet, er det vigtigt at bruge tid og ressourcer på at analysere ideen og undersøge, hvorledes den adskiller sig fra det, der allerede er kendt.

Når analysefasen er gennemført, er det essentielt, at der indleveres en grundig og gennemarbejdet patentansøgning til den patentmyndighed, der skal modtage og behandle ansøgningen. Erfaringen viser, at det er af fundamental betydning at bruge mange ressourcer på analysearbejdet forud for udarbejdelse af en ansøgning.

Kort fortalt skal man tage alle diskussionerne og drøftelserne før ansøgningen udarbejdes og ikke efter man har fået tilbagemeldingen fra den patentmyndighed (f.els. Patent- og Varemærkestyrelsen), der behandler ansøgningen. Den fase, der går forud for indleveringen af ansøgningen er meget afgørende og omfanget af den indledende analysefase viser sig ofte at være udslagsgivende, når man får tilbagemeldingen fra patentmyndigheden.

Et patent giver en relativ bred beskyttelse af en opfindelse. Et patents beskyttelsesomfang defineres af patentets patentkrav, som angiver de tekniske elementer, der kendetegner opfindelsen.

Der er krav om, at patenter skal være relateret til teknik, og en opfindelse skal løse et teknisk problem (f.eks. forbedring af en eksisterende produktionsmetode, tilvejebringelse af en billigere løsning, eller en stærkere eller mere funktionsduelig konstruktion).

Når en patentmyndighed modtager en patentansøgning foretages en formalitetsundersøgelse, der inkluderer kontrol af om indleveringen samt ansøgningen er i overensstemmelse med de gældende krav. Efter den formelle undersøgelse foretages den egentlige patenterbarhedsvurdering, som involverer gennemførelse af en nyhedsundersøgelse. Sagsbehandleren undersøger, med udgangspunkt i patentansøgningens patentkrav, om opfindelsen som defineret i patentkravene, er ny. Sagsbehandleren undersøger med andre ord, om opfindelsen lever op til nyhedskravet.

Herudover undersøger sagsbehandleren, om opfindelsen har opfindelseshøjde. En opfindelse har opfindelseshøjde, hvis det ikke er nærliggende for en fagmand, der har kendskab til den kendte teknik indenfor området, at komme frem til opfindelsen. Det findes standardiserede metoder til at argumentere for, om en opfindelse har eller mangler opfindelseshøjde.

I forbindelse med udarbejdelse af en patentansøgning er det vigtigt, at inkorporere detaljer, som efterfølgende (i forbindelse med tildelingsfasen) kan gøres til genstand for nye patentkrav i kombination med det oprindelige hovedkrav.

Ofte er det påkrævet, at tilrette en patentansøgnings beskyttelsesomfang betragteligt mens den behandles af patentmyndigheden. Det er dog påkrævet, at der er basis for at foretage den ønskede tilretning. Derfor er det meget vigtigt, at en patentansøgning er udarbejdet med henblik på at kunne foretage tilretninger, hvis der dukker nyhedsforegribende dokumenter op i forbindelse med patentmyndighedens behandling af patentansøgningen.


Udarbejdelse af brugsmodelansøgninger

I en række lande, heriblandt bl.a. Danmark, Tyskland og Kina, er det muligt at indlevere en brugsmodelansøgning som alternativ til en patentansøgning

Når en brugsmodelansøgning indleveres i Danmark er det ikke påkrævet at ansøgningen ”prøves”. En prøvning er imidlertid hensigtsmæssig, idet en registrering uden prøvning vil kunne føre til registrering af rettigheder, som ikke lever op til kravet om nyhed og tydelig adskillelse fra andre opfindelser.

Det er dog, f.eks. i forbindelse med indlevering af en brugsmodelansøgning muligt og tilrådeligt, at anmode om prøvning af brugsmodellen, for at undersøge om den lever op til kravet om nyhed og tydelig adskillelse fra andre opfindelser. Anmodning om prøvning sker mod betaling af et prøvningsgebyr til Patent- og Varemærkestyrelsen. Prøvning af en brugsmodelansøgning kan ske i forbindelse med indlevering af ansøgningen eller efter at brugsmodellen er blevet registreret. Registrering af en brugsmodel tager typisk 2-3 måneder. Offentliggørelsen sker i Dansk Brugsmodeltidende omkring 15 måneder efter indleveringsdatoen.

I forbindelse med brugsmodeller taler man ofte om en frembringelse, hvor man tilsvarende taler om en opfindelse i forbindelse med patentansøgninger. Det kræves, at frembringelsen er ny for at få en brugsmodelregistrering, der kan opretholdes i forbindelse med en prøvning. Frembringelsen er ny, hvis frembringelsen adskiller sig fra alt, der allerede er offentliggjort i og uden for Danmark.

Frembringelsen må således ikke være bragt på markedet eller være afbildet eller beskrevet på en måde, således at man kan forstå teknikken. Derfor er det af afgørende betydning, at være opmærksom på, at frembringelsen ikke på nogen måde offentliggøres forud for brugsmodelansøgningens indlevering. I praksis betyder det, at man ikke må beskrive frembringelsen i dokumenter som f.eks. brochurer der udleveres inden indleveringen af brugsmodelansøgningen. Man må heller ikke sælge frembringelsen eller vise den på udstillinger. Ud over nyhedskravet, kræves det yderligere, at frembringelsen skal adskille sig tydeligt fra den teknik, der kendes på indleveringstidspunktet.